Muldvarpebekæmpelse
Vi kender dem alle: de små dynger jord, der ligger på græsplæner, i rabatter, på marker og mange andre steder. Disse jorddynger er naturligvis muldvarpens værk. Selvom muldvarpeskud i sig selv er harmløse, kan en muldvarp hurtigt få din græsplæne til at ligne en slagmark. Et enkelt skud bliver til mange, da de små gravere er dygtige til at skabe gange og skal have et sted at placere den overskydende jord. Derfor kan det være nødvendigt at bekæmpe muldvarpene, hvis du ikke ønsker, at de overtager din græsplæne.
Muldvarpebekæmpelse i haven
Muldvarpe elsker god jord med masser af fødeemner, og de fleste af vores haver opfylder denne betingelse. De lever af regnorme, insekter, snegle og andre smådyr, som typisk findes i rigelige mængder i en almindelig dansk villahave. Hvis du får besøg af muldvarpe, vil det hurtigt kunne ses. De små dynger jord, hver med op til 5-6 kg jord, er ikke til at tage fejl af, ofte nydeligt placeret på din fine græsplæne eller i et af dine bede. Når du opdager det første skud, er det tid til at sætte ind med bekæmpelsen med det samme. Jo før du kommer i gang, desto bedre og nemmere vil det være at slippe af med de små skadedyr.
Der findes mange måder at slippe af med muldvarpe på. Du kan bruge muldvarpesakse, som er effektive, men kan virke barske, da de ikke altid afliver dyret med det samme. Du kan også prøve muldvarpeskræmmere, som udsender en lyd, de ikke kan lide. Der findes desuden forskellige produkter, der udsender dufte, som muldvarpene ikke bryder sig om. Det vil typisk være små piller eller kugler, som drysses ned i gangene og får muldvarpene til at forsvinde. Hvad der er mest effektivt i din have, er svært at sige; du må prøve dig frem. Det afhænger meget af, hvor omfattende muldvarpeangrebet er, havens størrelse og dens placering i forhold til f.eks. marker.
6 muldvarpebekæmpelsestips
- Start bekæmpelsen, så snart du ser et skud i din have. Jo før du sætter ind, desto nemmere vil det være at få bugt med dyrene.
- Når du skal holde øje med, om der er aktive muldvarpe, kan du med en haveslange vande jorden tilbage i muldvarpens gange. Det gør det lettere at se, hvilke skud der er aktive, da muldvarpen her vil grave jorden op igen.
- Muldvarpefælder er de mest effektive til at slippe af med de ubudne gæster. Der findes forskellige typer fælder, som alle må anvendes af privatpersoner og er lette at sætte op ved skuddene.
- Forebyg nye muldvarpeangreb. Har du haft muldvarpe længe, vil de formentlig have gravet et stort gangsystem under jorden. Nye muldvarpe vil nemt kunne overtage de allerede eksisterende gangsystemer og kan skjule sig for dig længe. Sørg derfor for at bekæmpe muldvarpene, selvom du ikke har synligt aktive muldvarpe i haven.
- Muldvarpebekæmpelse om vinteren er nødvendigt, da de er ekstra aktive, når der er frost.
En kommentar til “”