Muldvarpemandens logo lille 2

Alt om mosegrisen

Mosegris også kaldet Arvicola terrestris

mosegrisen er en del af spidsmusfamilien og har de typiske kendetegn for denne familie som f.eks. en kort snude, små øjne, ører og en kort hale. Dette adskiller den også fra rotter, som hører til de ægte mus – og rotter har nøgen hale. Mosegrisen er den største gnaver i hasselmusfamilien. En fuldvoksen mosegris kan veje op til 400 g. Pelsen fremstår noget uglet og er mørkebrun til sort. Bugen er lysebrun. I kropsbygning er sumpmusen mere buttet end de andre murmeldyr. Af en mus at være har den ret kraftige kløer, som er velegnede til at grave med.Den almindelige mosegris laver muldvarpeskud ligesom muldvarpen. Sumprotten ligner den brune rotte, men den har en spids snude, længere ører og en lang, nøgen hale. mosegrisn og markmusen ligner hinanden ved første øjekast, men en voksen mosegris er meget større og mørkere i pelsen end markmusen; begge er dog hasselmus.

udbredelse

Mosegrisen er udbredt i det meste af landet. Den har dog aldrig nået flere af øerne, f.eks. Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Selv om der er fundet knoglemateriale, der viser, at den engang har levet på i hvert fald Lolland, Falster og Møn, er den aldrig blevet observeret der i nyere tid. Mosegrisen findes i det meste af Europa undtagen i Irland og Sydspanien samt i Portugal, Frankrig og Grækenland. Arten gik drastisk tilbage i løbet af det 20. århundrede og overlever nu kun lokalt gennem beskyttelsesforanstaltninger, som de lokale myndigheder har truffet for at øge dens antal ved at øge størrelsen af egnede levesteder og sørge for redepladser til ungerne.

Levesteder

Mosegrise findes i mange forskellige levesteder, fra våde til tørre. De danske mosegrise kan inddeles i tre økologiske typer. Nogle er mest til vådområder som søer og vandløb, andre holder sig til det tørre i haver, grøftekanter og marker langt fra vand, og den sidste type veksler med årstiden mellem våde og tørre miljøer. vandrotten er en god svømmer og kan holde sig under vandet i over et minut; den svømmer ofte oven på vandet. Den tilbringer en stor del af sit liv under jorden, hvor den graver huler som muldvarpen. mosegrisens gangsystemer ligner meget muldvarpens, men er mindre og uregelmæssigt fordelt med tyndere skud. Desuden kan der være tynd vegetation omkring udgangshullerne (disse huller har ofte nogle gnavmærker). Det afhænger af, hvor du bor. den skifter til en mere underjordisk livsstil i forårsmånederne, hvor den lever under jorden for at undgå rovdyr.

Biologi

Mosegrisen er et skadedyr i dette land, ikke mindst på grund af dens evne til at formere sig og dens forkærlighed for havens urter og træer. Den har en lang ynglesæson og får 2-4 kuld om året med 4-8 unger i hvert kuld. Drægtigheden varer 21 dage, og hunnen er klar til det næste kuld straks efter fødslen. Ungerne fødes nøgne og blinde, men efter kun 3 uger bliver de kastet ud og skal stå på egne ben. I en alder af 2 måneder er ungerne kønsmodne. Det betyder, at både det første og det andet kuld kan føde i samme år. Ungerne fødes i en foret rede i en hule under jorden eller i bunden af et græshus. Mosegrisen er en gnaver, der gnaver i alt fra æbletræers rødder til blomsterløg og kartofler. Den lever af rødbeder, græs, frø og frugt og har en særlig forkærlighed for den grønne vækst under træernes bark – til stor frustration for skov- og haveejere. Mosgrisen æder dog også rødderne af mælkebøtter og tusindfryd. I vådområder æder den gerne de unge skud af dunhammer (Hammerum commifolium), siv (Carex sp.), tagrør (Phragmites australis) og forskellige græsser som f.eks. bøllehat (Typha latifolia).

Bekæmpelse af mosegrise

Fra 950,-

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Tak for din bestilling​

Din bestilling er modtaget!

Vi kontakter dig inden længe

I mellem tiden kan hoppe ind på vores FAQ side for “spørgsmål og svar”