Hvornår Får Muldvarpe Unger?
Kort svar: Muldvarpe føder som regel i maj–juni efter ca. fire ugers drægtighed, typisk 2–7 unger. Ungerne bliver i reden i de første 4–5 uger og forlader moderens gangsystem omkring 2–3 måneders alder—ofte ses de derfor i haver i juli–september, hvor kun omkring 1 ud af 5 klarer sig gennem spredningsperioden.
Indledning
Muldvarpens ynglecyklus er tæt knyttet til forårs- og sommermånederne. Par i april–maj, fødsel i maj–juni og unge, der spredes over jordoverfladen hen mod sensommeren, er den rytme, som de fleste haveejere oplever i praksis. Kender man timingen, bliver det nemmere både at forstå aktiviteten i græsplænen og at planlægge forebyggelse på de tidspunkter, hvor det virker bedst.
Nedenfor finder du en overskuelig gennemgang af, hvordan man kender tegnene på unger, hvorfor de pludselig dukker op i haver, og hvad du kan gøre for at forebygge skader uden at komme på kant med lovgivningen.
Identifikation
Selvom ungerne tilbringer de første uger i et beskyttet redelokale under jorden, kan deres livsfaser aflæses i aktivitetsoverfladen:
- Parring (april–maj): Lange, lige “søgetunneler” fra hanner, der krydser eksisterende gange, kan give flere friske skud på kort tid.
- Fødsel (maj–juni): Et stabilt mønster omkring et centralt område kan indikere en rede tæt ved, hvor hunnen jager i ringe omkring.
- Spredning (juli–september): Små, spredte skud og spor på overfladen når ungerne forlader moderens system og må bevæge sig over jord for at finde egne revirer.
Inde i reden er ungerne ved fødslen nøgne og vejer omkring 4 gram. Efter 3–4 uger har de typisk nået ca. 60 gram og begynder at følge moderens gange ud til fødesøgning. I takt med at de bliver mere selvkørende, vil hunnen også være mere aggressiv over for dem og i sidste ende “skubbe” dem ud.
Årsager & Risici
At ungerne typisk dukker op i haver i sensommeren skyldes spredningsadfærden. Når de er 2–3 måneder gamle, forlader de moderens gangsystem og vandrer gennem nye områder. På turen må de ofte krydse åbne plæner og bede, hvor deres korte, midlertidige tunneller giver små skud. Det er netop i denne fase, at dødeligheden er høj—kun ca. én ud af fem overlever.
- Fødebehov: Ungerne skal hurtigt etablere egne jagtgange efter regnorme og insektlarver. Derfor kan de kortvarigt skabe flere skud, indtil de finder et egnet område.
- Territorialitet: Voksne muldvarpe tolererer sjældent andre voksne i deres netværk, hvilket presser ungerne til at fortsætte vandringen.
- Risiko for haveejere: Primært kosmetiske skader i plænen; skuddene kan dog gøre robotplæneklippere ujævne og blotte jord, hvor ukrudt spirer.
Forebyggelse
Timing er afgørende. Forebyggende tiltag har størst effekt omkring forår og igen sent på sommeren, når ungerne vandrer:
- Hold plænen jævn og drænet: Tung, våd jord med mange regnorme er attraktiv. God dræning og moderat vanding kan gøre arealet mindre interessant.
- Brug vibration/duft-afskrækkere med omtanke: Effekten varierer. Placeres de tidligt på sæsonen ved kendte indgange, kan de flytte aktivitet væk fra sårbare zoner.
- Beskyt sarte bede: Finkornet tråd eller nedgravede kantbånd rundt om højbede kan mindske gennemgravning.
- Håndtering af skud: Riv friske skud ud og tramp jord let fast. Fjern ikke alt på én gang, hvis der stadig er aktivitet—det kan blot udløse nye skud tæt ved.
- Planlæg indsats til spredning: I juli–september er gennemstrømningen af unge dyr størst. Hurtige rutiner (daglig inspektion, udjævning) begrænser skader.
Forebyggelse handler ofte om accept af en vis aktivitet kombineret med løbende vedligehold. Da ungerne sjældent bliver længe det samme sted, kan en rolig indsats være nok.
Behandling
Hvis aktiviteten er vedvarende og generende, kan målrettet bekæmpelse overvejes. Start altid med mindst indgribende metoder og vær opmærksom på dyrevelfærd:
- Observation før indsats: Kortlæg aktiviteten over nogle dage. Markér friske skud og aktive gange for at undgå unødig forstyrrelse.
- Mekaniske løsninger: Der findes forskellige fælder på markedet. Brug kun godkendte redskaber og følg brugsanvisningen præcist. Undgå at opsætte i perioder med meget ungaktivitet, hvis formålet primært er at skåne unger.
- Professionel vurdering: Ved gentagne skader eller komplicerede arealer (sportspladser, kirkegårde) kan en fagperson hjælpe med en plan, der tager højde for årstid og dyrenes adfærd.
- Sikkerhed: Placer udstyr, så børn og kæledyr ikke kan komme i kontakt med det. Brug passende handsker og hygiejne ved håndtering i jord.
Bemærk: Kemi og gasmidler kan være reguleret eller frarådet. Hvis du er i tvivl, så vælg mekaniske, dokumenterede metoder og/eller få rådgivning, før du handler.
Lov & Regler
Regler kan ændre sig, og der kan være lokale forskelle. Tjek altid de nyeste retningslinjer hos relevante danske myndigheder (fx kommune eller Miljøstyrelsen), før du iværksætter bekæmpelse.
- Godkendt udstyr: Anvend kun fælder og metoder, som er lovlige i Danmark.
- Dyrevelfærd: Metoder skal minimere unødig lidelse. Kontroller fælder hyppigt.
- Områder med adgang for offentlighed: Særlige hensyn kan gælde på skoler, institutioner og offentlige arealer—indhent evt. tilladelse.
Er du i tvivl, bør du søge skriftlig vejledning. Det er dit ansvar, at bekæmpelse foregår lovligt og forsvarligt.
Myter & Fakta
- “Muldvarpe spiser rødder og ødelægger planter.” De lever primært af regnorme og smådyr i jorden. Planter lider mest indirekte ved at rødder blotlægges i skud.
- “Mange skud betyder mange dyr.” Ikke nødvendigvis. Én aktiv muldvarp kan stå for flere skud på kort tid—især i parrings- og jagtfaser.
- “De bliver hele sommeren.” Unge dyr passerer ofte igennem. Aktiviteten kan derfor forsvinde igen, når de finder varige revirer.
- “Bedst at bekæmpe når som helst.” Timing betyder meget. Indsatser tilpasses livsfasen—forår og sensommer er typiske fokuspunkter.
Referencer
Denne artikel sammenfatter kendt biologisk viden om muldvarpens ynglecyklus og er baseret på praksiserfaringer fra dansk havekontekst, herunder de tider på året, hvor haveejere typisk oplever aktivitet. Skabelon og sideopsætning følger den tilknyttede artikeltemplate. :contentReference[oaicite:0]{index=0}
