Muldvarp Unge
Kort fortalt:
Muldvarpeunger – også kaldet muldvarpekillinger – fødes i foråret i en lun rede under jorden. De er blinde og hårløse ved fødslen, men udvikler sig hurtigt og forlader reden efter omkring fem uger. Nedenfor får du en enkel, trin-for-trin forklaring, så du kan forstå deres livscyklus og hvad tegnene på aktivitet betyder i en dansk have.
Hurtigt overblik
• Kuldstørrelse: 2–5 unger • Drægtighed: ca. 4 uger • Helt afhængige af moren de første 3–4 uger • Forlader reden ved ~5 uger • Kønsmodne omkring 10–12 måneder.
Fødsel og de første uger
Foråret er startskuddet.
Hunnen bliver typisk drægtig i det tidlige forår. Efter cirka fire uger føder hun 2–5 unger i en redekammer dybt i tunnelsystemet, beskyttet mod kulde, rovdyr og forstyrrelser.
Ved fødslen.
Ungerne vejer omkring 3 gram, er nøgne og kan hverken se eller høre. Moren bliver i reden og ammer dem hyppigt, mens hun kun forlader dem kortvarigt for at hente føde.
Den kritiske periode.
De første par uger er altafgørende. Temperaturen i reden holdes stabil af jordens isolering og reden fores ofte med græs/mos. Enhver længere afbrydelse kan koste ungerne dyrt – derfor ser man sjældent hunnen over jorden i denne fase.
Udvikling uge for uge
Uge 1–2:
Hurtig vægtstigning og de første dun af pels. Ungerne ligger tæt i reden og dier. Moren udvider fodertunneler i nærzonen for kortere jagtture.
Uge 3:
Øjnene åbner sig for første gang. Ungerne begynder at nappe i små bløde byttedyr (især regnorme), mens mælk stadig er hovednæringen.
Uge 4–5:
Overgang til fast føde. Tænderne bruges aktivt, og koordinationen forbedres. Ungerne udforsker korte sidegange, ofte anlagt lige ved reden, som en slags “øve-baner”.
Fra uge 5:
Ungerne er nu robuste nok til at forlade reden. De spreder sig ud i jorden, påbegynder egne små tunnelsystemer og forsøger selv at finde føde – men er stadig sårbare overfor hård frost, oversvømmelser og rovdyr.
Overlevelse og spredning.
Ikke alle klarer det første år. Fødetilgængelighed (regnorme), jordtype og vejr spiller en stor rolle. Overlevende unger vil gradvist indtage egne territorier.
Tegn i haven: hvornår er der unger?
Rolige uger omkring reden.
Tæt på fødslen ses færre, men “blødere” skud (muldskud) omkring et centrum, fordi hunnen arbejder i små cirkler om reden. Aktiviteten er koncentreret – ofte i et hjørne af plænen eller langs en hæk, hvor jorden er løs og drænende.
Små, korte ny-gange.
Når ungerne begynder at øve sig, kan der komme korte, uregelmæssige forhøjninger lige ved det primære tunnelsystem. De er ofte lavere end de lange jagtgange fra en voksen.
Efter udflytning.
Du kan opleve en “eksplosion” af nye skud i flere retninger over nogle uger, når ungerne etablerer sig. Det kan ligne flere dyr – og det er det også: hver unge prøver at sætte sit eget netværk.
- Forår (marts–maj): Redefasens top. Undgå kraftig jordbearbejdning tæt på muldskud i denne periode.
- Første sommer (juni–juli): Udflytning og spredning. Flere spor på kort tid er normalt.
- Efterår: Unge dyr stabiliserer territorier. Aktiviteten bliver mere lineær og målrettet mod føderige zoner.
Modenhed, reproduktion og livscyklus
Kønsmogningspunktet.
Omkring 10–12 måneders alderen bliver ungerne kønsmodne. Hanner begynder at søge intensivt efter hunner ved at grave lange forbindelsesgange i det tidlige forår.
Parring og redebygning.
Når en han finder en hun, parrer de sig i hendes tunnelsystem. Efter parringen forbereder hunnen redekammeret – ofte et eksisterende hvilekammer, der udvides og fores ekstra. Drægtigheden varer omtrent fire uger, hvorefter cyklussen gentager sig.
Territorier og overlap.
Muldvarpe lever solitært, og unge dyr vil derfor søge områder med færre konkurrenter. Fugtig, regnormerig jord langs bede, græsplæner og læhegn er attraktive.
Naturlige begrænsninger.
Lange perioder med tørke (færre regnorme), hård frost eller vandmættet jord kan ramme kuld hårdt. Også rovdyr som ræv, rovfugle og kat kan tage unge, hvis de presses op til overfladen.
Hvad det betyder for haveejere.
Aktiviteten topper typisk i bølger: redeperiode (færre, lokale skud), udflytning (mange nye skud), stabilisering (mere forudsigelige linjer). Kendskab til rytmen gør det lettere at planlægge skånsom bekæmpelse eller forebyggelse uden at ramme nyfødte unger.
