Alle musearter i Danmark
Kort svar: Danmarks musearter spænder fra den husnære husmus til mark- og skovlevende arter som markmus, skovmus og rødmus. Nedenfor kan du se kendetegn og typiske levesteder for hver art.
Husmus (Mus musculus)
Identifikation
Lille og slank mus med gråbrun pels og lys underside. Store mørke øjne, store ører og lang, næsten nøgen hale. Næsepartiet er spidst. Ekskrementer typisk 3–6 mm, spidse i enderne. Adfærd: meget nysgerrig, støj om natten; gnavemærker i fødevarer, pap og ledninger. Hurtig formering i opvarmede bygninger.
Lille og slank mus med gråbrun pels og lys underside. Store mørke øjne, store ører og lang, næsten nøgen hale. Næsepartiet er spidst. Ekskrementer typisk 3–6 mm, spidse i enderne. Adfærd: meget nysgerrig, støj om natten; gnavemærker i fødevarer, pap og ledninger. Hurtig formering i opvarmede bygninger.
Halsbåndsmus (Apodemus flavicollis)
Identifikation
Brun ryg og lys underside med tydelig gul-orange halskrans (“halsbånd”). Store øjne/ører og lang hale. Ofte kraftigere end skovmus. Springstærk, nataktiv og dygtig klatrer. Føde: frø, nødder, bær og insekter; hamstrer gerne i skjulesteder.
Brun ryg og lys underside med tydelig gul-orange halskrans (“halsbånd”). Store øjne/ører og lang hale. Ofte kraftigere end skovmus. Springstærk, nataktiv og dygtig klatrer. Føde: frø, nødder, bær og insekter; hamstrer gerne i skjulesteder.
Skovmus (Apodemus sylvaticus)
Identifikation
Brun ryg, hvid/lys underside; store øjne og ører giver “sødt” udtryk. Halen omtrent som kropslængde. Løber hurtigt og foretager lange spring. Kendetegn i terræn: små forråd af nødder/eg i huller; små, spidse ekskrementer.
Brun ryg, hvid/lys underside; store øjne og ører giver “sødt” udtryk. Halen omtrent som kropslængde. Løber hurtigt og foretager lange spring. Kendetegn i terræn: små forråd af nødder/eg i huller; små, spidse ekskrementer.
Markmus (Microtus agrestis)
Identifikation
Kort, kompakt krop, stump snude, små ører og kortere hale end de “rigtige” mus. Pels kraftig brun, underside lysere. Gnav: karakteristiske lave “motorveje” i græsset og friske jordskud ved gange. Tænderne klipper græs og skud i 45°-snit.
Kort, kompakt krop, stump snude, små ører og kortere hale end de “rigtige” mus. Pels kraftig brun, underside lysere. Gnav: karakteristiske lave “motorveje” i græsset og friske jordskud ved gange. Tænderne klipper græs og skud i 45°-snit.
Rødmus (Myodes glareolus)
Identifikation
Rødbrun ryg, grålig underside; lidt kortere hale end hus-/skovmus. Små ører delvist skjult i pelsen. Kropsformen minder om markmus, men mere “rund”. Føde: frø, bær, svampe og insekter; kan gnave bark i vinterhalvåret.
Rødbrun ryg, grålig underside; lidt kortere hale end hus-/skovmus. Små ører delvist skjult i pelsen. Kropsformen minder om markmus, men mere “rund”. Føde: frø, bær, svampe og insekter; kan gnave bark i vinterhalvåret.
Brandmus (Apodemus agrarius)
Identifikation
Brunlig pels med tydelig mørk rygstribe fra hoved til hale. Relativt små runde ører, lys underside. Ofte robust bygget. Nataktiv, hurtig og vågen; kan leve i flokke. Forveksles nogle gange med skovmus, men rygstriben afslører arten.
Brunlig pels med tydelig mørk rygstribe fra hoved til hale. Relativt små runde ører, lys underside. Ofte robust bygget. Nataktiv, hurtig og vågen; kan leve i flokke. Forveksles nogle gange med skovmus, men rygstriben afslører arten.
Dværgmus (Micromys minutus)
Identifikation
Danmarks mindste mus. Rødbrun ryg, lys underside; meget lille, afrundet snude og grebsstærk hale. Klatrer mesterligt og bygger runde kuglereder af græs i korn/siv. Størrelse: voksen kropslængde ofte 5–7 cm (uden hale); ekstremt let.
Danmarks mindste mus. Rødbrun ryg, lys underside; meget lille, afrundet snude og grebsstærk hale. Klatrer mesterligt og bygger runde kuglereder af græs i korn/siv. Størrelse: voksen kropslængde ofte 5–7 cm (uden hale); ekstremt let.
Identificér musearter – tips
Farvetegninger og størrelser kan variere, og flere arter ligner hinanden. Kig på halelængde, ørestørrelse, snudens form (spids vs. stump), samt levested og spor (ekskrementer, gange, gnav). Fotos og spor i kontekst giver den bedste identifikation.
Mus i bygninger? Alle arter kan blive generende, særligt husmus. Professionel bekæmpelse sikrer effektiv fjernelse, tætning af indgange og sanering af reder for at begrænse skader og smitterisici.
